søndag den 28. oktober 2012

Revet sød kartoffel med flæsk

Jeg havde en stor sød kartoffel, som jeg skulle have brugt, og jeg ville derfor prøve at se, om man kunne forvandle den til 'pasta'. Resultatet blev lækkert.

Her er opskriften:

Ingredienser:
En stor sød kartoffel (ca. 1kg)
2 gulerødder
3-4 skiver flæsk
1 avokado
3 store spsk flødeost (neutral)
Salt&Peber
Krydderierne chili og muskat


Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200°.

Skræl den søde kartoffel. Fortsæt med at 'skrælle' 3/4 af kartoffel til brede 'pasta' tråde. Læg 'pastaen' i et ildfast fad og drys med salt og peber.

Fjern hudkanten fra flæsken og skær i tern. Skræl gulerødder og skær resten af kartoflen og gulerødderne i tern. Steg kød og tern i en gryde, til kødet er nogenlunde gennemstegt. Drys med salt, peber, chili og muskat og bland godt.

Hæld blandingen over 'pastaen' og sæt i ovnen 15-20min, alt efter hvor blød man vil have den søde kartoffel-pasta.

Bland flødeost og avokado i en skål, og hæld den færdigbagte blanding over og rør sammen, til der er avokado flødeost over det hele.

Server! Mmmmmm...!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar