fredag den 30. november 2012

Chokoladekage med kidneybønner



Ingredienser:
1 dåse kidneybønner (uden krydderier - fx chili - tilsat)
4 æg
1 ½ dl kakaopulver
1 tsk vaniljepulver
4 spsk smeltet smør
3,5 dl sukker (evt. brun farin)
1 tsk bagepulver
½ tsk natron


  • Tænd ovnen på 160 grader alm. ovn.
  • Si bønnerne og skyl dem fri fra lagen.
  • Stavblend/blend bønner og æg sammen.
  • Rør resten af ingredienserne godt sammen med bønne-blandningen.
  • Hæld dejen i en smurt form.


Bages i 30-40 min ved muffins - 50-60 min ved høj form, fx rugbrødsform.
Test ved at stikke i kagen, om der er dejen som hænger ved.

Glasur:
Jeg har prøvet denne kage både med alm. glasur (vand og flormelis) og med en kaffe udgave af chokoladedrømmekage topping (flormelis, smør, vand, kaffe, kakao) og begge smager fantastisk til. Kagen behøver dog ikke glasur, hvis man ikke er til det, da kagen i sig selv er rigtig lækker.

Ekstra: Tilføj evt. 100 gram smeltet 70% chokolade til dejen for at få en ekstra intens chokoladesmag.




tirsdag den 20. november 2012

Pebernødder

Så begynder julestemningen at melde sig, og derfor går Bebostik også i julemood.

Første skridt mod jul og bjældeklang, er en ordentlig omgang pebernødder. Jeg bruger altid denne fantastiske opskrift som altid møder ros og 'mmmmmm's'.

Velbekommen! :-)


INGREDIENSER:
125g smør
125g sukker
1 æg
275g hvedemel
1 tsk kardemomme
1 tsk kanel
1/4 tsk peber
1 tsk natron
1,5 tsk friskrevet ingefær

SÅDAN GØR DU:
Smør og sukker piskes sammen. (Det er bedst hvis smøren blot er meget blød når det blandes, og ikke helt smeltet, da det gør det nemmere at rulle og ælte dejen uden for meget smat)

Tilsæt derefter ægget.

Bland mel med natron og krydderierne og ælt det hele sammen.

Dejen rulles ud som en pølser (ca. fingertykkelse) og skær stykker af (ca. på str. med din tommelfingernegl) ud af pølsen og rul dem helt runde.

Placer dem på et stykke bagepapir på en bageplade og bag dem ved 200 grader i ca. 10-13 min. Hold øje med dem, og lige så snart de begynder at få en gylden farve skal de ud.

OBS! Det er okay, at de er bløde når de bliver taget ud, for lige så snart at de er kølet ned, bliver de dejlig sprøde.

Når Pebernødderne er kølet helt ned (vigtigt!), kan de opbevares i kagedåser.

GOD JUL! :-D