tirsdag den 30. oktober 2012

Æblechips med kanel

Fjern kernehuset og skær æblet i tynde skiver (ca. 1mm). Placer dem på bagepapir og drys med kanel.

100° i 3 - 3 1/2 timer.

Tag æblerne ud og lad dem køle ned. Når de er kølet ned, bliver de lækre sprøde.


søndag den 28. oktober 2012

Revet sød kartoffel med flæsk

Jeg havde en stor sød kartoffel, som jeg skulle have brugt, og jeg ville derfor prøve at se, om man kunne forvandle den til 'pasta'. Resultatet blev lækkert.

Her er opskriften:

Ingredienser:
En stor sød kartoffel (ca. 1kg)
2 gulerødder
3-4 skiver flæsk
1 avokado
3 store spsk flødeost (neutral)
Salt&Peber
Krydderierne chili og muskat


Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200°.

Skræl den søde kartoffel. Fortsæt med at 'skrælle' 3/4 af kartoffel til brede 'pasta' tråde. Læg 'pastaen' i et ildfast fad og drys med salt og peber.

Fjern hudkanten fra flæsken og skær i tern. Skræl gulerødder og skær resten af kartoflen og gulerødderne i tern. Steg kød og tern i en gryde, til kødet er nogenlunde gennemstegt. Drys med salt, peber, chili og muskat og bland godt.

Hæld blandingen over 'pastaen' og sæt i ovnen 15-20min, alt efter hvor blød man vil have den søde kartoffel-pasta.

Bland flødeost og avokado i en skål, og hæld den færdigbagte blanding over og rør sammen, til der er avokado flødeost over det hele.

Server! Mmmmmm...!


søndag den 21. oktober 2012

Æblspiration

Nu jeg har fået et læs lækre æbler, er det godt at have nogle ideer til, hvad man kan bruge dem til.

Jeg har her nogle forslag:

Æblekage:
Kog æblerne til mos.
Hak et frisk æble i små tern.
Læg lag skiftevis med friske æblestykker, æblemos og makronrasp i en skål.
Pisk piskefløde til flødeskum og bland flødeskummen med lidt vanilje og stevia/sukrin.
Læg en klat på toppen af lagene.

Asian råkost:
Riv gulerødder og hak æbler fint.
Bland sammen med revet ingefær. Hak evt. nogle nødder og bland i også.

Ruggrød:
1 dl ruggryn
2 dl vand
1 fint hakket æble

2-3 min i mikrobølgeovnen.

Tilføj derefter 1 tsk peanutbutter, 1/2 dl mandler og 1 dl blåbær. Evt. tilføj lidt friske, hakkede æblestykker.


Mormors æbler

Jeg elsker at besøge min mormor, og det bliver kun endnu mere fantastisk, når man kan få lækre æbler med hjem fra det store, gamle æbletræ i forhaven.


I LÅVE IT! :-D


onsdag den 17. oktober 2012

tirsdag den 9. oktober 2012

Morgenmad

Peanutbutter-blåbær ruggrød

1 1/2 dl ruggryn
3 dl vand

Puttes i en skål og skal have 3 min i mikrobølgeovnen.

Tilføj derefter 1 tsk med top peanutbutter og 2 tsk stevia og rør det ud i grøden, til peanutbutteret er smeltet. Tilføj frosne blåbær, og rør rundt, så de langsomt tør op i den varme grød. Drys med nødder ovenpå. Jeg bruger selv mandler og valnødder.












Nyeste køb

Når man går meget og bevæger sig og træner meget, så nytter det ikke noget, at mangle sko til at gøre det i. Jeg købte derfor disse to fine par i går.
Dejligt med nye sko!