onsdag den 18. juli 2012

Lag-på-Lag

Jeg elsker lasagne! Og jeg elsker konceptet lag-på-lag, for så får man lidt af det hele med i hver mundfuld. Mmmm...

Jeg besluttede mig derfor i går for, at eksperimentere lidt med det koncept.

Jeg tog et lille ildfastfad (en per person), og så startede jeg med lagene. Jeg lavede en bund af aubergine, som jeg sprøjtede lidt olie og salt på. Derefter et lag parmaskinke og et lag asparges, hvor jeg foldede enderne af skinken ind over aspargesene. Ovenpå aspargesene lagde jeg nogle skiver frisk mozzarella ost, nogle skiver tomat og afsluttede med at klække et helt æg ud ovenpå det hele, så blommen stadig var samlet der hvor den landede.
Afslut med salt&peber og evt. andre krydderier efter smag.

Skal bages i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter.

Jeg serverede retten med ovnbagte pomfritter - det var en god beslutning ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar