søndag den 29. april 2012

Hjemmelavet knækbrød

Efter jeg fandt denne lette opskrift på knækbrød, køber jeg ikke længere de færdigbagte i supermarkedet. De hjemmelavede er både billigere, sundere og smager så meget bedre.








Ingredienser:

1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
2 dl solsikkekerner (evt. skift den ene dl solsikkekerner ud med græskarkerner)
3,5 dl mel (fx 1,75 del grahamsmel og 1,75 dl rugmel)
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
2 dl vand
1 dl olie (jeg bruger jordnøddeolie eller valnøddeolie, men almindelig olie kan også  bruges)


























Bland alle de tørre ingredienser sammen først. Tilsæt derefter vand og olie og rør dejen godt sammen.

Put halvdelen af dejen mellem to stykker bagepapir og brug enten kagerulle eller hænderne, til at glatte massen ud til den tykkelse som ønskes.

Hiv det øverste stykke bagepapir af, og brug en pizzaskærer til at dele dejen i de størrelser knækbrød som man vil have.

Der er nok til to plader knækbrød i denne opskrift.

Knækbrødene bages i ovnen på 200 grader i cirka 20 min. Hold øje med at de ikke bliver for brune i kanterne. 

Tag knækbrødene ud og lad dem køle af.

BONUSinfo: Knækbrødene smager utrolig godt med hytteost med hvidløg og purløg på! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar