tirsdag den 9. juli 2013

Low carb cheesecake


Bunden:
200g finthakket nødder (jeg brugte mandler og valnødder)
150g smør (smeltet)
2 spsk sukker
Knivspids salt

Toppen:
200g philadelphia 
2,5 dl piskefløde (pisket næsten stift)
200g skyr
1/2-1 citron (saften)
5 husblas plader
1/2-1dl sukker

Sådan gør du:

Start i god tid med bunden, da den skal køle helt ned inden toppen kan kommes på.

Mal/hak nødderne og ælt sammen med den smeltede smør, sukker og salt. Fordel blandingen ud på bunden af en kageform og stil på køl til smøren er blevet kold og hård igen.

Læg husblas i blød.

Pisk piskefløden let stiv og bland sammen med skyr, philadelphia og sukker.

Varm citronsaften i vandbad og opløs husblasen heri.

Tilsæt herefter citron/husblasblandingen til osteblandingen. Det er vigtigt dette bliver gjort hurtigt og effektivt, da husblasen begynder at størkne lige så snart dem bliver kølet ned, så hvis man ikke gør det ordentligt, så kommer der klumper.

Tag formen med bunden ud af køleskabet og hæld/skrab toppen ned på bunden og glat laget ud. 

Kagen skal på køl minimum 4 timer før kagen har 'sat' sig.

Pynt:

Jeg lagde blåbær ovenpå, men man kan også lave et gelelag. Til det skal man bringe 1 pose frosne hindbær og 2-3 dl vand i kog og røre 1-2 plader husblas ud i blandingen. Når blandingen ikke længere er kogende men blot varm/lun, fordeles den ovenpå toppen og kommer med i køleskabet.

Velbekommen!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar