onsdag den 16. januar 2013

Brunkål for the win

Kål er det nye sort - og så er det sundt og smager brandgodt!

I den her opskrift på brunkål har jeg brugt sukker, som den almindelige brunkål opskrift foreskriver. Jeg har dog tænkt mig, at prøve at eksperimentere lidt videre, og se om jeg ikke kan lave lækker brunkål uden alle de tomme kalorier og kulhydrater fra sukkeret.

Indtil den er i skabet, så må i 'nøjes' med denne udgave, som i den grad smager fortrinligt.





BRUNKÅL

Hvidkål (ca. 1/4 til 2 personer)
2 spsk sukker
1 spsk smør
1½ dl vand
Salt&Peber

(Jeg har her lavet brunkålen med flæsk og medister. Man behøver dog ikke at blande kød direkte i kålen, man kan også sagtens lave kålen for sig selv, og servere til andre retter.)

SÅDAN GØR DU:

Snit kålen.

Lad sukkeret smelte i en gryde, når næsten alt sukkeret er smeltet og karameliseret tilsæt der smøret og rør rundt.

Hæld kålen ned til karamellen og rør konstant i ca. 5 min - du vil opleve at kålen falder lidt sammen i den proces.

Tilsæt derefter vandet og salt og peber. (Hvis du laver retten med flæsk, så læg flæsken ned i kålen her, og lad den blive tilberedt sammen med kålen) Læg låg på gryden.

Kålen skal koge/simre i ca. 45-60 min. Rør hvert 15. minut.

Kålen er færdig, når al væden er suget ind i kålen. (Hvis du laver retten sammen med medister, så læg den færdigkogte medister ned i kålen ca. 20 minutter før kålen er færdig.)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar